Sådan svejser du på en sikker og forsvarlig måde

Udgivet: 25/08/2020

Skrevet af: Lullu M.

Emne: Praktisk

Skal du i gang med at svejse, og vil du gerne gøre det på en sikker og forsvarlig måde? Der findes flere gode råd, tips og tricks, så du kan klare arbejdet uden at komme til skade. Vi gennemgår her nogle af de ting, du bør være opmærksom på, når du svejser.

Sørg for at stå i den rette arbejdsstilling

Først og fremmest er det vigtigt, at du placerer dig på en behagelig måde. Arbejdsstillingen er vigtig i forhold til, at du undgår at beskadige din ryg. Står du forkert i en længere periode, og skal du ofte løfte tungt, kan det blandt andet medføre problemer med din ryg. Sørg derfor altid for, at du svejser i en god arbejdshøjde og hold rigeligt med pauser. Pas desuden på med at lave alt for skæve løft.

Vær opmærksom på svejserøg

En anden ting, du bør være opmærksom på, når du svejser, er svejserøgen. Svejserøg er ikke sundt og kan medføre alvorlige sundhedsskadelige problemer. Det er derfor vigtigt, at du ikke indånder hverken partiklerne eller gasarterne fra svejserøgen, når du svejser. Derfor skal du altid sørge for, at der er en effektiv og god udsugning eller et åndedrætsværn, du kan gøre brug af.

Herved kommer røgen ikke ned i dine lunger. Den bedste løsning er dog, at du har en optimal udsugning, men samtidigt også anvender et åndedrætsværn. Sørg for at du tjekker udsugningen, inden du går i gang. På den måde sikrer du, at det fungerer på bedste vis.

Sponsoreret